Tekniske data for en standardmaskine:
- Slangelængde: 1.000m med ø125mm
- Totallængde: 10,60m
- Længde uden træk: 7,90m
- Højde: 4,50m
- Totalvægt med vand: 17.406kg
- Sporvidde: 2,00m
- Bredde: 2,60m
- Slangestørrelser:
– ø120mm: 1.150m
– ø125mm: fra 700m til 1.000m
Produktinformation
Selvkørende vandingsmaskiner har blandt andet et lavt energiforbrug. Derudover slider maskinerne mindre på slangerne, som rulles op i stedet for at blive trukket ind. Sidst men ikke mindst kan vandingsmaskinerne køre og vande både i lige spor og i bløde kurver. Når dette kombineres med den lange slange, sikres den mest effektive markvanding.
FM5500H er udstyret med:
- Trækstang med dobbeltfjedre og drejbart næsehjul
- Hydraulisk træk til optimal opspoling af slangen
- Højtryksstop, med mulighed for lavtryksstop eller en kombination
- Optimal konstruktion for vandgennemstrømning
- Hydrauliske bremser på bagtøjet
Det er muligt at vælge mellem to forskellige styresystemer, Nortoft og FasterRain. Den traditionelle og optimerede Nortoft-controller indeholder funktioner såsom hastighedsregulering, tryksensor og indstilling af starttid. Det nye controllersystem, FasterRain, giver mulighed for flådestyring, overvågning og fjernstyring via app og cloud. Samtidig med at zonevanding, tidlige stop med mere kan håndteres fra traktoren.
Ud over styresystemerne findes der også forskelligt ekstraudstyr såsom et tilslutningskit til slangeoprul med traktoren, forhøjningsrør til kanonen og et hejsesæt med dobbeltwire. Sidstnævnte er til ældre maskiner, idet det er standardudstyr på nyere FM5500H vandingsmaskiner.