ORDENTLIGHED OG RETTIDIGHED ER I VORES DNA

Moderne maskinfabrik med mageløse medarbejdere

Fasterholt Maskinfabrik er en familieejet virksomhed, der bygger på en række stolte traditioner. Traditioner, som er gået i arv gennem de mange årtier, maskinfabrikken har på bagen. Det drejer sig blandt andet om, at vi vil levere produkter af højeste kvalitet, yde den bedste service og styrke arbejdsglæde og faglighed. I korte træk er det fundamentet for vores DNA.

Vores mål er at være landmændenes foretrukne leverandør af vandingsmaskiner baseret på kvalitet, teknologi, vandkapacitet og service. Det er bestemt en målsætning, der forpligter!

En vandingsmaskine er en stor investering, så vores holdning er, at den skal give valuta for pengene. På den baggrund stræber vi efter at levere solide og driftssikre vandingsmaskiner med intuitive og funktionelle styresystemer.

Helhedstænkning for mark og menneske

Vi har fx udviklet app- og cloudløsninger til flådestyring samt opsætning og håndtering af vandinger med mere. Vores kombination af nye teknologier med solidt maskineri giver optimering på alle parametre. For vi ser det som vores ansvar at inkludere korrekt anvendelse af naturressourcer, forbedret arbejdsmiljø og klimavenlighed i løsningerne. Resultatet er, at afgrøderne får de bedste vækstbetingelser samtidig med, at landmanden kan spare vand, tid og brændstof.

Ovenstående er ikke muligt uden vores fagligt dygtige medarbejdere, som hver dag værner om traditionerne og bidrager til vores DNA. Det er derfor vigtigt for os, at vi alle har det godt både socialt og fagligt. Gennem en fleksibel arbejdsplads med højt til loftet og et fladt hierarki forsøger vi at skabe en god work-life balance, så alle trives. Fagligt arbejder vi målrettet med kompetenceudvikling og anvender sidemandsoplæring, så alle føler sig trygge i deres opgaver.