Samme dag byggeriet blev overdraget, var der stående kvartalsmøde i den ene lagerhal. En perfekt anledning til at involvere alle medarbejdere i den officielle ibrugtagning af huset, som blandt andet skal huse lager og administration.
Det første spadestik til det knap 3.500 kvadratmeter store byggeri blev taget i slutningen af januar 2024. Det var selvfølgelig Agner, Fasterholt Maskinfabriks 92årige grundlægger, som stod for den del sammen med barnebarn og administrerende direktør, Rikke Kjær Aslak.
Godt ni måneder senere blev byggeriet overdraget af to repræsentanter fra byggefirmaet Kjæhr & Trillingsgaard, hvilket var fem uger før tid. Med den nye bygning når virksomheden op på godt 20.000 kvadratmeter under tag, og efter sigende har de brug for hver eneste af dem.